Saxo

Data Engineer med stærke koordineringskræfter

Job description

Er du vild med store mængder data og har du erfaring med dataintegration? Så har vi måske jobbet til dig hos Saxo.


Saxo er Danmarks første og største onlineboghandel med millioner af danske og engelske titler på hylderne i alle genrer og i alle tilgængelige formater; trykte bøger, e-bøger og lydbøger. 

Hos Saxo elsker vi bøger og alt det, bøger kan gøre for dig og for samfundet. I over 20 år har vi arbejdet for at inspirere læsere til at se nye sider af bøger – og måske af livet. Vi får hvert år besøg af mere end 20 mio. brugere, vi viser mere end 90 mio. sider og har en af de mest populære bog- og lydstreamingapps med et stort udvalg af både digitale bøger og podcasts. 

 

Hos Saxo er data i fokus, når vi hele tiden tilpasser, optimerer og udvikler os i takt med læsernes behov og adfærd. 

Du vil derfor som Data Engineer få en betydelig rolle centralt i forretningen. 

 

Jobbet 

Vi søger en Data Engineer med gode koordineringskvalifikationer, der vil få en central rolle i at udvikle den fremtidige arkitektur af vores database og data warehouse. Du vil blive en del af et fagligt dygtigt datateam, som udvikler, driver og vedligeholder vores database og data warehouse samt brugen af data og BI i Saxo. 

Teamet løser opgaver i et uformelt miljø, hvor forretningssans, faglighed og det gode kollegaskab prioriteres. Teamets opgaver løses i tæt samarbejde med resten af forretningen og den samlede digitale afdeling, som i alt tæller 32 medarbejdere onsite og remote, og hvor vi vægter samarbejde højt og løfter opgaverne i fællesskab. 

 

Rollen som Data Engineer 

Til denne rolle søger vi en tværfaglig person med solid baggrund indenfor Data Engineering samt kvalifikationer og interesse for opgavekoordinering. 

Det er ikke afgørende, om du har mange års erfaring fra lignende rolle(r). I stedet er flair samt grundlæggende kendskab til nedenstående forventet. Du vil i denne rolle bl.a. have helt eller delvist ansvar for: 


  • Dataudvikling, drift og vedligehold: Håndtering af alt fra den overordnede databaseplatform (SQL-server) til specifikke tabeller, views, triggers og stored procedures. 
  • Dataintegration: Håndtering af dataintegration mellem dataleverandører, Saxos shop og app samt data warehouse. 
  • Datatransformation: Oversættelse, mapping og dokumentation af data-transformationer fra et forretningsmæssigt perspektiv. 
  • Kodekvalitet og vedligehold: Sikre en høj kvalitet af kodebasen, herunder dokumentering i kode og Confluence i tæt samarbejde med arkitekter og udviklere. 
  • Support og optimering: Supporte, vedligeholde og drifte data-importer, databaser samt data warehouse, inklusive proaktiv optimering og overvågning. 
  • Forretningsunderstøttelse: Understøtte forretningens mål gennem at sikre datafundament, analyse og afledte indsigter, samt bidrage med viden og erfaring i forbindelse med drift, projekter og problemløsning. 
  • Dokumentation og versionering: Håndtering og versionering af ETL/ELT, EDW og import-relateret kode samt processer og koncepter. 
  • Procesudvikling: Bidrage til en god udviklingsproces, herunder code-review. 
  • Release og deployment: Bidrage til ETL/ELT, import og data/database-relaterede releases og deployments. 
  • Testdata og QA: Bidrage til data ifm. test, QA og udviklingsmiljøer og -processer. 
  • Sparring og assistance: Løbende sparring og assistance til arkitekter og udviklere omkring datadesign, databaseperformance og SQL-optimeringer. 

 

Vi ser det som en klar fordel, hvis du i dit nuværende eller tidligere job har haft berøring med: 

  • Performance og fejlretning: Drift, performance-optimering og håndtering af driftsproblemer. 
  • At bidrage til databasedesign og -udvikling: At sætte den tekniske retning for fremtidig arkitektur af databaser, importers og data warehouse, samt forbedring datakvalitet gennem datavask og konsolidering. 
  • Cloud transition: Bidrag til Saxos løbende overgang fra on-premise til private cloud, derved gerne erfaring med Microsoft Azure, f.eks. Azure Data Factory. 
  • Data science support: Deltagelse i nyudvikling og vedligeholdelse af data science jobs og modeller skrevet i R og Python. 

 

I rollens koordinerende aspekt: 

Vi lægger særlig vægt på stærke koordinationskræfter og flair indenfor følgende områder: 

  • Centralisering af opgaver: Sikre at datarelaterede opgaver centraliseres i Jira, og at data-teamets løbende arbejde er opdateret. 
  • Release planning: Bidrage til release planning og koordinering af data- og datarelaterede aspekter på tværs af Saxos digitale afdeling. 
  • Opgavekoordinering og –facilitering samt kommunikation: Drive opgavekoordinering og bidrage til data-relaterede tests samt kommunikere om opgave – og projektfremdrift i data-teamet og på tværs af Saxo. 


Vi tilbyder 

Et job, hvor udfordringer og ansvar følges ad, og hvor du får stor frihed sammen med dygtige kolleger til at videreudvikle ét af Danmarks største websites og en af de mest populære bog- og lydstreamingapps. 

Vi har et agilt og innovativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel, fleksibilitet og den enkeltes mening højt. På kontoret i København er vi ca. 65 initiativrige medarbejdere, som higer efter at skabe de bedste kundeoplevelser og den bedste arbejdsplads. Vores kontor ligger centralt på Rådhuspladsen 37 og er en del af JP/Politikens Hus. 

 

Ansøgningsfrist og kontakt 

Vi ser frem til at høre fra dig. Samtaler afholdes løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Direktør Rasmus Burkal på rabu@saxo.com eller (+45) 5192 5192. 

Please let the company know that you found this position on this Job Board as a way to support us, so we can keep posting cool jobs.

Similar jobs

Browse All Jobs
Sensirion
October 25, 2024
Figment
October 25, 2024

Senior Data Engineer