Junior Data Engineer

Company:
Location: København

*** Mention DataYoshi when applying ***

Junior Data Engineer

Er du interesseret i at skabe værdifulde indsigter ud fra data og arbejde med de nyeste teknologier? Og har du lyst til både at arbejde med Data Science & Data engineering, samt BI for nogen af verdens største Brands? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

BI Solutions er en nystartet afdeling i Business Science, der er i rivende udvikling. Derfor søger vi en junior data engineer, der kan joine vores team.

Om jobbet

Du kommer til at være del af et team bestående af ambitiøse kollegaer på en arbejdsplads præget af innovation og teamwork. Her skal du være med til at drifte og udvikle dataløsninger for nogle af verdens største brands og marketingafdelinger og får mulighed for at være et bindeled mellem big data og marketingindustrien.

De primære arbejdsopgaver du vil beskæftige dig med, er udviklingen af data pipelines, databaser, data warehouse, datamodeller, data automatisering samt machine learnings for vores kunder.
I den forbindelse kommer du til at have berøringsflader med data services fra såvel GCP som Azure & AWS, samt machine learning, automation, devops, app udvikling, dataindsamling, transformation og datastorage.

Derudover kommer du til at få en afgørende rolle i, at drive brugen af en data-drevet tilgang til marketing, både internt og eksternt i huset. Du vil arbejde i et erfarent team, hvor du får faglig sparring, støtte og samarbejde. Du vil deltage i projekter med verdens største Brands og kombinere data science med innovation samt de nyeste teknologier til at udvikle skræddersyede og game-changing løsninger til vores kunder.

Du vil få opgaver med drift og udvikling i Power BI, Power Platformen, data bricks, Azure & GCP data services, herunder også data lakes, data factory & Machine learning service, hvor du kommer tæt på de nyeste teknologier og får udbygget dine kompetencer.

Du vil komme til at arbejde i et kollaborativt miljø drevet af projekter, udvikling, nytænkning og kreativitet, sammen med vores konsulenter, tekniske kollegaer og vores Skandinaviske datahub, hvorfor det er vigtigt at du kan navigere mellem forskellige typer af interessenter.

Hvad vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et motiverende arbejdsmiljø med faglig sparring, et stærkt fællesskab og sociale aktiviteter. Desuden vil dit arbejde bestå af varierende opgaver, spændende udfordringer og mulighed for at afprøve nye og interessante data løsninger. Derved får du mulighed for at udvikle dine kompetencer, lære en masse og opbygge gode relationer med kollegaer på tværs af vores afdelinger.

Hvem er vi?

Du kommer til at være en del af Business Science, GroupM’s Consultancy-bureau med mere end 15 års erfaring med marketingeffektivitet, kunde- og markedsindsigt, økonometrisk modellering, digital transformation, marketingteknologi, Omnichannel Marketing, Connected Survey- og Dashboard-løsninger.

I tæt samarbejde med over 45 Data Scientists, konsulenter, udviklere, data ingeniører og diverse specialister fra resten af GroupM, i København, Aarhus, Stockholm og Oslo.

GroupM er en international virksomhed, som i Danmark dækker over en gruppe af seks bureauer; bestående af Wavemaker, MediaCom, m/SIX, Mindshare, Intelligence Group, Quisma og Xaxis. Indenfor kerneområdet har gruppen en markedsandel på ca. 30 procent, og det er derfor en af sværvægterne i media & marketingsbranchen. GroupM er midt i en transformation fra et klassisk bureau-virksomhed til at blive et konsulenthus med en bred vifte af kompetencer.

Som medarbejder i Business Science arbejder du ved siden af specialister der gerne vil lære fra dem, og du kommer derfor til at deltage aktivt i udvikling og processer. Derudover får du fra første dag ansvar for dine egne arbejdsopgaver og derved muligheder for at udvikle dine kompetencer og viden inden for området.

Dine kvalifikationer

Du har en god forståelse for data inklusiv at hente, rengøre, strukturere og modellere data. Du er detaljeorienteret, ambitiøs, arbejder godt i et team samt bidrager positivt til teamet.

Du er glad for at lære om nye metoder, teknologier osv. og du sigter efter at blive lidt dygtigere hver dag. Derudover vil du gerne arbejde i konsulentbranchen og har dertil tilhørende servicegen.

Du arbejder struktureret, selvstændigt og finder dig komfortabel ved selv at skabe nye innovative løsninger. Du er proaktiv af natur og sætter spørgsmålstegn ved de opgaver du får stillet.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har færdiggjort et par semesterer af din bachelor eller er nystartet på din kandidat fra ITU, KU, CBS eller DTU.

På din uddannelse læser du computer science, datalogi, data engineering, business intelligence, data science, data management, information management, statistik, matematik eller lign. og har generelt en stor interesse for data engineering, github, devops og cloud.

Vi ser også gerne, at du har erfaring med database opsætning og evt. kendskab til Power BI, da vi særligt benytter dette værktøj i vores arbejde.

Derudover har du kendskab til SQL, Json, javascript, R el. Python og interesserer dig for data science, algoritmer og machine learning.

Da vi dagligt arbejder med online medie data/Big Data, ser vi også gerne, at du er bekendt med disse.

Vores teamarbejde er væsentligt for vores resultater. Derfor er du også en god teamplayer, udadvendt og kan være med til at skabe gode rammer for et effektivt samarbejde. Til sidst vil vi fremhæve at udvikling foregår som en kontinuerlig proces, hvilket indbefatter, at du har en interesse for, at lære nye måder at løse problemer på, samt hvordan man bedst muligt arbejder med data.

Ansøgning

Send din ansøgning via ansøgningslinket hurtigste mulig, da vi gennemgår og afholder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Emilie Lundblad på Emilie.lundblad@business-science.dk.

Du kan læse mere om GroupM/Business Science på business-science.dk.

Opstartsdagen til stillingen vil være hurtigst muligt, men vi er fleksible for den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

*** Mention DataYoshi when applying ***

Offers you may like...

  • Gamma

    Junior Data Engineer
    Postcode 3833 in Leusden
  • Network Recruitment (South Africa)

    Junior Data Scientist
    Stellenbosch, Western Cape
  • NETWORK IT BRUMA

    Junior Data Scientist
    Stellenbosch, Western Cape
  • Network Recruitment (South Africa)

    Junior Data Scientist (Graduate)
    Stellenbosch, Western Cape
  • NETWORK IT BRUMA

    Junior Data Scientist (Graduate)
    Stellenbosch, Western Cape