Job description

Er du en passioneret Data Scientist med en skarp forretningsforståelse og evner til at skabe innovative algoritmer? Så vil du elske at være en del af vores nyetablerede, specialiserede data-team. Vi lever og ånder for data, algoritmer og avanceret statistik. Hvis du vil gøre en forskel for vores kunder gennem banebrydende løsninger, er du præcis den, vi leder efter, som vores nye Data Scientist til vores hovedkontor i Aarhus.


Din hverdag

Som en del af vores voksende data-team arbejder du sammen med et team af kolleger med forskellig baggrund og kompetencer. Det, der binder jer sammen, er jeres store interesse for data, AI og forretningsudvikling – og hvordan vi i Vertica kan hjælpe vores kunder med at omsætte data til vigtige indsigter, som kan være med til at flytte og styrke vores kunders forretning. Vertica er en højt specialiseret virksomhed med 140 medarbejdere fordelt på vores kontorer i hjertet af Aarhus og Kødbyen i København. Vores kunder tæller nogle af de største og mest ambitiøse e-handelsvirksomheder i Danmark såsom Søstrene Grene, Brødrene Dahl, Hørkram og Louis Poulsen.


I din rolle kommer du med det rette data på det rette tidspunkt og i den rette kvalitet. Du skaber således et stærkt fundament for, at vores kunder har nem adgang til at arbejde med data og vigtigst af alt, at de kan sætte handling bag data. Du er den første i din rolle, og du vil derfor have rig mulighed for sætte dit præg på, hvordan teamet skal udvikle sig og vokse fremover.


I din rolle vil du:

  • Designe, udvikle og implementere machine learning-modeller og algoritmer
  • Udforske og analysere store, komplekse datasæt for at identificere mønstre og tendenser
  • Samarbejde med forskellige forretningsområder for at forstå deres behov og omsætte data til strategiske indsigter
  • Kommunikere resultater og anbefalinger til både tekniske og ikke-tekniske interessenter
  • Bidrage til at definere best practices og standarder for data science i organisationen


Dit fundament

  • Stærke programmeringsfærdigheder i Python og erfaring med at udvikle i et Microsoft-miljø
  • Praktisk erfaring med machine learning og dataanalyse i Azure, herunder brug af tjenester som Azure Machine Learning og Azure Cognitive Services.
  • Dybtgående forståelse for statistik, sandsynlighedsteori og machine learning-teknikker
  • Erfaring med at arbejde med store datasæt og datavisualiseringsværktøjer som f.eks. PowerBI
  • Evne til at formidle komplekse, tekniske koncepter til forskellige målgrupper
  • Proaktiv og lærenem med en passion for at løse udfordrende problemer
  • Erfaring med andre Microsoft-teknologier som Azure Data Factory, Azure Stream Analytics og Azure Data Lake er et plus men ikke et krav.
  • Kendskab til data engineering-opgaver, herunder ETL-processer, datamodellering og backendudvikling er et plus men ikke et krav.
  • Du taler flydende dansk og engelsk


Og nu til alt det, vi gerne vil tilbyde dig!


Gennemsigtighed er en af kerneværdierne i Vertica, og derfor ligger vores personalehåndbog frit tilgængeligt her. I personalehåndbogen kan du læse, hvilke vilkår vi - og alle vores fremtidige kolleger - arbejder under. Hvis ikke du har tid til at læse hele håndbogen igennem, så har vi fremhævet nogle af dem, vi sætter særligt pris på.


Livslang læring: Vi går i livets skole, men af og til er der også kurser, konferencer eller uddannelser, som man kan lære af. Er det noget du gerne vil blive klogere på, har du muligheden for at videreuddanne dig i Vertica. Vi har sat uddannelsesbudgettet frit.

Det sociale: Sociale arrangementer holder vi mange af. Det kan være alt fra klatring, padeltennis, byg-dit-eget-tastatur og cocktail-kursus til familietur i Djurs Sommerland. Derudover tager vi hvert år på en firmaweekend, hvor vi har fokus på hygge, god mad og socialt samvær.


Hele mennesker på arbejde: Vi tror på at der er andet i livet end arbejde og derfor er det vigtigt for os at vi holder os inden for en 37-timers arbejdsuge.


Kan du se dig selv som en del af Vertica?

Lyder dette som et drømmejob? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Vi er klar over, at det er umuligt at give et fuldstændigt og retvisende billede af dig selv ud fra en ansøgning og CV alene, men indledningsvist er det desværre alt, vi har. Vi vil gerne lære personen bag ansøgningen så godt at kende som muligt. Fortæl os derfor om din passion og dine værdier. Din historie og dine drømme. Og ikke mindst hvordan du er projektleder og dit syn på projektledelse.


Du er også velkommen til at kontakte Rasmus Lynggaard hvis du har spørgsmål, ønsker at høre mere om stillingen eller aftale at besøge os i vores hyggelige lokaler ved Åboulevarden 69. Rasmus kan kontaktes på rly@vertica.dk. OBS. Rasmus er på ferie, og er først tilbage i uge 31.

Please let the company know that you found this position on this Job Board as a way to support us, so we can keep posting cool jobs.