Forsvarets Efterretningstjeneste

Hey Data Engineer - kan du håndtere oceaner af dat...

Job description

…så kan du forandre historien, redde liv og beskytte demokratiet sammen med skarpe kolleger i et uformelt og målrettet miljø - med familievenlige arbejdsvilkår. Lyder det sjovt? Det er det!

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig

  • Du vil blive en del af et lille team med et stort ansvar for vores big data løsninger.
  • Vi arbejder agilt med masser af plads til gode ideer fra brugere såvel som udviklere.
  • Du kommer til at kode i Java 90% af tiden. Python og scala dukker også op.
  • Vi bruger moderne udviklingsværktøjer.
  • Du kommer til at lære teknologier at kende, som du ikke vidste fandtes.
  • Vi kommer på spændende konferencer og kurser.

Du og din baggrund er vigtig

Vi forventer:

  • Professionel erfaring med at arbejde på store distribuerede datasæt i spark/hadoop/cloud.
  • Professionel erfaring med at forstå og arbejde med meget varierede data.
  • +3 års professionel erfaring med at skrive produktionskode i Java/C#/Scala eller lignende.
  • Nysgerrighed ift. nye teknologier og værktøjer.
  • Erfaring med at samarbejde med kolleger og kunder om dine løsninger.

Vi kan godt lide:

  • Erfaring med at arbejde med rodet data.
  • En forkærlighed for at forbedre processer og best practices.
  • Åbent sind, humor og sjældne hobbies.
  • Erfaring med praktisk anvendelse af machine learning.

Din nye arbejdsplads

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen

Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 14. november 2021. Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 47 og stiler mod en ansættelse fra den 1. februar 2022. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2226, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Please let the company know that you found this position on this Job Board as a way to support us, so we can keep posting cool jobs.