iHeadHunt

Data scientist hos Geomatic – hvis du vil vide nog...

Job description

Geomatic har brug for endnu et klogt hoved til at hjælpe vores kunder med at få indsigt ud af data. Vi arbejder med sociodemografiske data og ejendomsdata, der kan sige en masse om befolkningen i Danmark - altid ud fra princippet om, at intet kan føres tilbage til enkeltpersoner. Vi plejer at sige det sådan, at vi ved noget om alle, men intet om den enkelte. Hvis du leder efter et alsidigt job, hvor du både skal lave modeller, nørde data og tale med kunder, så læs videre: De vigtigste grunde til at du skal arbejde hos Geomatic
Vi er små…
Geomatic har i dag 3 data scientists, 3 udviklere – og i alt 15 ansatte. Det betyder at alle kender alle, og der er kort fra top til bund. Du vil med det samme blive involveret i de meget forskelligeartede opgaver vi står med, hvor du for eksempel kommer til at

udvikle og vedligeholde leverancer, metoder og modeller.

analysere, forstå og kvalificere nye datakilder.

interagere med kunder om teknologi og forretning.

hjælpe vores salgsteam med business cases.

Som data scientist arbejder du tæt sammen med både sælgere og udviklere. På mindre opgaver arbejder du måske alene, og på de større projekter sammen med resten af teamet – men uanset hvad, så hjælper vi altid hinanden. Vi er alle åbne og nysgerrige efter at afprøve nye idéer og blive endnu dygtigere.

Vores størrelse betyder stor opgavevariation, større indflydelse og mindre bureaukrati. Hvis der er noget, der skal forbedres eller fornyes, er det bare med at sige det højt – så ser vi sammen på, hvordan det kan ændres.

Vores størrelse betyder også, at du aldrig blot er et tandhjul i maskineriet. Vi prioriterer oplæring og samarbejde højt, og ses ofte til sociale arrangementer. Og der er masser af fleksibilitet i forhold til, hvordan du tilrettelægger dit arbejde.

Vi arbejder SCRUM-inspireret – bl.a. med realistisk og agil planlægning samt daglige standup-møder.

…men også store
Geomatic er en stærk spiller på datamarkedet. Vi har en solid økonomi og blandt vores kunder er flere store virksomheder i Danmark, indenfor en bred vifte af brancher som f.eks. telefoni, bank, forsikring, energiforsyning og marketing.

Vores datadrevne segmenteringsværktøj Conzoom® er markedsledende, og vi fungerer som sparringspartner for vores kunder, når vi afklarer hvordan vores dataløsninger kan hjælpe dem med bedre indsigt i deres kundedata- og transaktioner. Professionalisme, præcis kommunikation og dokumentation er faste pejlemærker i vores arbejde og vi har stor erfaring med at levere data og løsninger af høj kvalitet.
Hvad vi forventer af dig

Det er vigtigt at du har en stærk analytisk tankegang, er hjemmevant inden for statistik og programmering og vil være med til at definere hvad der er den rigtige vej at gå, både når vi taler med kunder og ift. valg af teknologier.

Vi vil derfor gerne have at du

har erfaring med at arbejde med data og matematisk/statistisk modellering.

kan ét eller flere programmeringssprog, f.eks. Python.

er god til at afdække vores kunders behov og afklare hvordan vores produkter og løsninger kan skabe værdi for dem.

er flydende til engelsk og mindst et af de skandinaviske sprog.

Vi bruger følgende redskaber (i varierende grad) i det daglige arbejde, så jo flere du behersker jo bedre:

Alteryx

GIS, spatial data

Git

Python, R

SQL
Interesseret?

Vi holder samtaler løbende og ansætter så snart den rigtige kandidat dukker op, så søg med det samme.
Hvis du er gerne vil høre lidt mere om jobbet inden du ansøger, er du også velkommen til at tage fat i Nicolai Ritz på +45 40170238 eller nir@geomatic.dk . Nicolai er CTO og leder af vores udviklingsafdeling som du vil blive en del af. Om os
Geomatic blev grundlagt i 2002 og er et nordisk data- og analysehus med speciale i data science og data management. I tæt samarbejde med vores kunder hjælper vi dem med at finde de rette data, trends og de signifikante indsigter, der gør dem i stand til at træffe de rigtige forretningsmæssige beslutninger. Vores kontor ligger centralt i København.

Please let the company know that you found this position on this Job Board as a way to support us, so we can keep posting cool jobs.