Data Scientist/udvikler til videreudvikling af eje...

Company:
Location: 2800 Kongens Lyngby

*** Mention DataYoshi when applying ***

Vil du spille en central rolle i implementeringen og videreudviklingen af verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem? Vil du være med til Vurderingsstyrelsens oprustning af sit vurderings-økonomiske og kvantitative modelfaglige miljø? Er du stærk til statistiske analyser og til at arbejde med store mængder data? Så er du måske den udvikler, vi søger.

Danmark er på vej til at få verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem, så danskerne kan få mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger. Danmark har ca. 1,7 mio. ejerboliger og ca. ½ mio. erhvervsejendomme. Langt hovedparten af disse ejendomme vil fremover skulle have en modelbaseret ejendomsvurdering uden yderligere sagsbehandling. Derfor er kvaliteten af de kvantitative vurderingsmodeller helt afgørende for fremtidens ejendomsvurderinger.

Om jobbet som udvikler
Som udvikler i kontoret Vurderingsøkonomi og Modeludvikling vil du bidrage til, at første generation af vurderingsmodellerne udvikles færdig og sikre videreudvikling af de kommende generationer af modellerne. Det vil bl.a. kræve, at erfaringerne fra implementeringen af første generation af modellerne bliver indarbejdet i de kommende generationer. Du vil derfor få en central rolle i løsningen af tværfaglige opgaver, hvor du sikrer, at der er vurderingsmæssig sammenhæng mellem modellerne og processerne for vurdering af ejendomme i det nye vurderingssystem.

Du vil bidrage til implementering af videreudvikling af vurderingsmodellerne med statistiske og økonomiske analyser og deltage i test af modellerne. Derudover vil du få ansvaret for statistiske analyser og kvalitetssikring af de løbende vurderinger, herunder godkendelse af vurderingsmodeller og forslag til forbedringer.

Du vil i det daglige arbejde få et tæt udviklingssamarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, især Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) samt den øvrige Vurderingsstyrelse.

Om dig
Du har som minimum en kandidatgrad med solid samfundsøkonomisk, statistisk eller naturvidenskabelig baggrund og gerne en ph.d.-grad. Du er analytisk stærk, har en god forståelse for data og har arbejdet med kvantitative og statistiske analyser. Erfaring med data science fra tidligere beskæftigelse er en fordel, men ikke et krav. Erfaring med programmering, modeludvikling og dataanalyse i R, eller tilsvarende software, samt generel viden om ejendomsvurderingsområdet, vil også være en fordel, men ikke et krav. Nyuddannede tages også i betragtning.

For at få succes i jobbet er du herudover:

  • god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af fagligheder
  • løsningsorienteret med fokus på at sikre fremdrift og skabe resultater
  • nysgerrig og idérig
  • struktureret på et metodisk højt niveau med fokus på at levere resultater af høj kvalitet
  • en skarp kommunikator i både skrift og tale.

Om os
Du bliver en del af kontoret Vurderingsøkonomi og Modeludvikling, der udover kontorchefen er normeret til 10 medarbejdere, der har samfundsøkonomisk eller naturvidenskabelig baggrund.

”Det skal være sjovt at gå på arbejde, og jeg giver ansvar, plads og medbestemmelse” fortæller kontorchefen Søren Hauskov Pilgaard og fortsætter ”Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor vi lægger vægt på et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med, at vi får nye idéer, tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.”

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest torsdag den 12. august 2021 kl. 12. Vi forventer at holde samtaler i uge 33 og 34. Der indgår personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Vurderingsøkonomi og Modeludvikling Søren Pilgaard på tlf. 28568281.

Der er tre ledige stillinger, som skal besættes snarest muligt. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Afhængig af dine kvalifikationer kan du blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Ansættelse vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby, for at sikre tæt sammenhæng til arbejdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, men vi er interesserede i ansøgere fra hele landet. Kontoret er formelt placeret Vurderingsstyrelsens adresse på Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, som også vil blive arbejdsstedet på længere sigt.

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Stillings-ID
145067
Ansøgningsfrist
12-08-2021
Tiltrædelsesdato
01-10-2021
Arbejdssted
Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby
Kontakt
Søren Hauskov Pilgaard
Kontorchef
E-mail
28568281

*** Mention DataYoshi when applying ***

Offers you may like...

  • Lucid

    Data Scientist
    New Orleans, LA
  • Measurabl

    Data Scientist
    San Diego, CA 92101
  • DataRobot

    Data Scientist: DRGov (Cleared)
    Washington, DC
  • vidIQ

    Sr Data Scientist (Remote)
    Remote
  • Sci Tech Placements

    Data Scientist (Masters/PhD)
    Johannesburg, Gauteng