Job description

Kom og vær med fra starten af et omfattende og spændende projekt, når vi bygger vores dataplatform op fra bunden baseret på Databricks i Azure. Du har mulighed for at præge vores arkitektur og tech-valg, og vi glæder os til at bygge noget nyt op med dig ombord på holdet.


Hos os arbejder du ikke kun med traditionelle datasæt. Vi har også mere “kulørte” branchespecifikke data, såsom flytrafik, passagerflow og bagagebåndsdata. Når du lander lover vi en anderledes hverdag, hvor du kommer bagom facaden i lufthavnen – og det kan du godt glæde dig til.


Om at være Data Engineer

Vi er ved at bygge teamet op, og ser både muligheder for dig, der er nyuddannet og dig, der har mere erfaring. Vi tilpasser rollen til dig.


Du er med til at bygge og optimere robuste datapipelines til at indsamle, transformere og levere data fra forskellige kilder, så de i sidste ende er til rådighed for rapportering.

Og, du er med fra start til slut til at designe, udvikle og vedligeholde vores dataplatform og data-produkter.


Hver dag mærker vi, hvor stor en forskel vi gør. Vi er meget tæt på dem vi udvikler for, og ser den værdi vi skaber for dem med det samme.


Du kan også se frem til at


  • Udvikle og vedligeholde datamodeller (både konceptuelle og logiske), der understøtter forretningsbehovene (Kimball)
  • Være med til at definere og implementere best practices for datamodellering- og arkitektur
  • Arbejde tæt sammen med dataanalytikere og andre interessenter, for at forstå deres behov og sikre, at dataplatformen og leverancerne understøtter det
  • Sikre at dataplatformen opfylder sikkerhedskrav og overholder relevante regulativer
  • Evaluere og forbedre vores tech-stack og data-leverancer, så vi altid har de mest effektive og moderne teknologier og metoder.


Forandringer er et nøgleord, og her er løbende tid til selvstudier, træning og udvikling, så du holder din faglighed i topform.


Dine nærmeste sparringspartnere er dine kollegaer i data-teamet, der står klar til at udvikle og dele viden med dig. Derudover er du i dialog med interessenter i forretningen på stort set alle medarbejder- og leder-niveauer, som du formidler tunge tekniske budskaber til på en letforståelig måde.


Om hvordan du lykkes i jobbet

Vi ved, at ikke alle har arbejdet med Databricks før, og det er helt okay. Vi tilbyder rig mulighed for up-skilling og udvikling, så du kan blive ekspert på området.


Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du har fået et godt indtryk af CPH’s interne domæner og processer og er i gang med din onboarding/upskilling i Databricks-platformen.

Her bistår du i udviklingsarbejde sammen med udviklere fra dit team, og vi kan mærke din motivation for problemløsning og struktur i data.


På den længere bane lykkes du når, du er helt komfortabel i Databricks-platformen og designer og udvikler dataløsninger.

Du opsøger potentialer for forbedringer (mere compliance, mere robusthed o.lign) og implementerer disse i platformen.


Med i bagagen har du formentlig en relevant uddannelse og erfaring med et eller flere programmeringssprog, som Python, SQL, Java eller andre.


Om afdelingen

Data & Analytics er et nyere team med en fælles passion for data og innovation, og vi består af både backend og frontend ressourcer – og alt derimellem. Vores fælles passion er data og innovation.

Teamet skal vokse sig til mindst 7 Data Engineers inden for den nærmeste fremtid.


Vi er bosat i alt fra Vordingborg til Sabro men prioriterer alle, at vi er fysisk på kontoret ofte - vi sætter stor pris på hinandens selskab og faglighed.

Nogen bruger fritiden på børn og familie, andre på sport og velvære. Der er også en brætspilsentusiast, en der står på vandski og en, der skifter fredagsøllen ud med champagne.


Om Tenna, din nye leder

Jeg prioriterer åben dialog samt et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du har frihed til at tilpasse dine opgaver og finde dine egne løsninger.

For mig er tillid og samarbejde nøglen til at nå vores mål. Jeg lægger stor vægt på et stærkt fællesskab, hvor faglig sparring og vidensdeling er i fokus.


Med en dyb faglig forankring i data og en stor passion for området fungerer jeg også som dedikeret faglig sparringspartner. Jeg ønsker, at vi sammen skaber et miljø, hvor vi alle udvikler os både som team og individuelt.


Bonus info - Hvis du vil se giraffen, er det mig på annoncebilledet, der tegner og fortæller.



Om os | Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.


Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi


  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest 15. september 2024.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller skrive til din kommende kollega Senior Data Engineer Kim Aagesen 5373 8270 kim.aagesen@cph.dk, eller sende en sms til Senior Manager Tenna Ørum Kristensen – Data & Analytics på 6060 8230.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk- både skriftligt og mundtligt.

Please let the company know that you found this position on this Job Board as a way to support us, so we can keep posting cool jobs.