Tivoli

TIVOLI SØGER DATA ENGINEER

Job description

I Tivolis IT-afdeling leder vi efter udviklingskræfter til at levere et solidt datagrundlag til vores analytikere, samt at udbygge værktøjer der leverer en samlet dataløsning.

I den helt nye rolle som Data Engineer tager du, sammen med vores Data Architect, ejerskab for at udvikle og forbedre vores data warehouse og data modeller. Dine opgaver løser du både alene og i godt fællesskab med plads til god sparring, og kan variere fra ren SQL til C# udvikling i Azure functions. Du kommer med Tivoli på en spændende rejse fra on-prem til cloud services i Azure, så du får blandede opgaver og arbejder med flere forskellige værktøjer.

Du kommer til at levere data til Tivoli, som er med til at skabe nye forretningsindsigter som gør det muligt at skabe endnu flere magiske gæsteoplevelser.

Dine primære arbejdsopgaver

    Ansvarlig for ETL-implementering og vedligeholdelse

    Daglig drift, herunder ad hoc udtræk og drift af dataware house

    Udvikle SQL forespørgsler til meningsfulde udtræk og sammenflette data fra forskellige systemer

    Udvikle ETL processer i bl.a. SSIS, Azure Data Factory, Azure Data Bricks og Synapse

    Udvikle data modeller i SSAS

    Indgå i tværorganisatorisk samarbejde omkring data

    Sætte dig ind i vores forretnings databehov og sammen med kollegaer i IT, designe og dokumentere holdbare og skalerbare data løsninger

Vi forventer, at du

    har erfaring med SQL, relationsdatabaser og ETL

    har forståelse for datamodeller (kuber)

    måske har erfaring med disse værktøjer: SSIS, SSAS, Data Factory, Data Bricks, C# udvikling

    er nysgerrig på at lære nye IT-systemer og værktøjer

    har teoretisk og praktisk erfaring med agile udviklingsmetoder

    kommunikerer klart og tydeligt i skrift og tale på dansk og engelsk

    har lyst til at indgå i tværfagligt arbejde og kan lide en bred kontaktflade

Til gengæld tilbyder vi

    at du kan se, at resultatet af dit arbejde gør en stor forskel for Tivoli

    at du bliver del af en flad organisation, med et stort hjerte, hvor der er højt til loftet

    at du får indflydelse på strategi, prioriteter og arbejdsformer for IT

    at du får interne samarbejdspartnere, som sætter stor pris på dit arbejde

    et job i en virksomhed med en stærk kernefortælling og et kraftfuldt brand

Om Os
Uanset om det gælder gæstevendte løsninger, backoffice systemer eller data til analyser, er anvendelsen af digital teknologi allerede i dag en integreret del af dagligdagen i Tivoli. Lige nu er vi i gang med mange spændende digitale projekter og vi er derfor ikke i tvivl om at betydningen af digitale teknologier kun øges fremover.
IT-afdelingen består af omkring 30 medarbejdere, som har det samlede ansvar for IT-understøttelse af alle forretningsområder i Tivoli. Vi har kontor på Axelborg, lige overfor Tivolis hovedindgang, og er en centralt placeret og efterspurgt funktion i Tivoli med en bred berøringsflade og mange samarbejdspartnere både internt og eksternt.

Som Tivolis nye Data Architect vil du referere til Head of IT Products.

Lyder det som noget for dig?
Du kan sagtens have høje forventninger til både arbejdsniveau og sammenhold, og der er tit anledning til at fejre både små og store succeser. Du bliver en del af et mangfoldigt team, hvor vi altid supporterer hinanden - også på tværs af afdelinger. Vi er mere end 2000 dedikerede kolleger, der med fælles holdånd, skaber betagende og engagerende oplevelser for vores gæster.

Vi ser frem til at lære dig at kende og finde ud af, om du er mest til candyfloss eller softice – eller en tur på Plænen eller i Koncertsalen. Når du møder på arbejde, kan du gå igennem et smukt Tivoli, før gæsterne kommer, og i frokostpausen kan du nå et smut i Rutsjebanen.

Hos os er dit engagement og dine evner det vigtigste – ikke dit efternavn, køn eller alder – uanset hvem vi er, eller hvad vi arbejder med, er vi alle lige vigtige i forhold til at få gyngerne og karrusellerne til at svinge.

Please let the company know that you found this position on this Job Board as a way to support us, so we can keep posting cool jobs.