Social data scientist

Company:
Location: København

*** Mention DataYoshi when applying ***

Sundhed.dk har en central rolle i det digitale, danske sundhedsvæsen. Med over 8 mio. besøg hver måned, 5,8 mio. downloads af apps, 64.000 følgere på facebook og 2.700 paneldeltagere i Sundhed.dk Panelet, er der masser af data at arbejde med.
Som organisation har sundhed.dk allerede stor fokus på at omsætte viden om brugerne til endnu bedre løsninger i sundhed.dk’s løsningsunivers. Vi ønsker at blive endnu bedre til at arbejde datadrevet, og du vil i den nyoprettede stilling få mulighed for at bidrage til at løfte ambitionen i samarbejde med dine kollegaer.
Som social data scientist bliver en del af enheden Kommunikation og Brugere.
Enheden er ansvarlig for sundhed.dk’s samlede udtryk til brugerne. Vi arbejder strategisk med kommunikation og design og står for udvikling af sundhed.dk med afsæt i viden om brugernes adfærd og behov. Enheden har spidskompetencer inden for brugerinvolvering, kvalitativ analyse, grafisk design, user experience, kommunikation og presse.
Du vil særligt komme til at arbejde tæt sammen med vores brugerkonsulent, men ligesom resten af medarbejderne i enheden skal du samarbejde på tværs af hele organisationen – både med vores forretnings- og it-udviklere, vores drifts- og supportmedarbejdere og vores stab.

Vi forestiller os, at du:

formentlig kommer med en samfundsfaglig baggrund eller en it-baggrund med fokus på social data science, sociolog eller digital analyse, og du har særligt kompetencer og erfaring inden for:

  • kodening og analyse af større datasær (fx i R eller VBA)
  • natural language processing (NPL)
  • metoder til opsætning og analyse af surveys (sundhed.dk bruger SurveyXact)
  • visualisering og formidling af data fx i dashboards - både skriftligt og til interne og eksterne præsentationer.

Det er en fordel, hvis du har viden om it-udvikling.

Vi opfordrer både nyuddannede og kandidater med flere års erfaring til at søge.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Som social data scientist vil du sidde med ansvaret for:

  • videreudvikling af retningen for, hvordan sundhed.dk arbejder datadrevet, herunder også med formidling og visualisering af data
  • forretningsudvikling af sundhed.dk's web analytics program, Matomo
  • levering af statistikresultater til ledelse, medarbejdere og sundhed.dk's samarbejdspartnere
  • opsætning, analyse og formidling af surveys
  • videreudvikling af sundhed.dk panelet
  • sparring med forretningsudviklere om brugerbehov og brugeradfærd
  • strategisk anvendelse af data i forbindelse med markedsføring og kommunikation
  • håndtering af data i overensstemmelse med GDPR.

Vi tilbyder:

  • dygtige og ambitiøse kolleger, der står klar til at tage godt imod dig
  • et miljø, hvor tonen er uformel, mens kreativiteten og fagligheden er høj
  • en dynamisk arbejdsplads med mange spændende udfordringer og løsninger, som gør en forskel for folk i hverdagen

Du skal ikke være bange for at vise dine kompetencer og din personlighed i din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Generelle oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen med flekstid. Du refererer til enhedschef for Kommunikation og Brugere, Peter P. Christensen.

Løn og ansættelsesvilkår

Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2021. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten på det regionale område.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 6. august 2021 kl. 12.00. Der afholdes to samtalerunder. Vi forventer at afholde første runde i uge 32.

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte brugerkonsulent Therese K. Thorstholm på tkt@sundhed.dk / 51 66 11 63 (i uge 27-28) eller enhedschef Peter P. Christensen ppc@sundhed.dk / 22 76 00 88 (i uge 27, 29-31). Bemærk at vi holder ferie i uge 30.

Ansøgningsfrist 6. august 2021 kl. 12.00

Detaljer

Arbejdssted: sundhed.dk, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Stillingsbetegnelse: Social Data Scientist

Ansættelse: Fast ansættelse

Arbejdstid: Fuldtid

Ansættelse efter overenskomst: I henhold til overenskomsten på det regionale område

*** Mention DataYoshi when applying ***

Offers you may like...

  • Department of Social Development

    Data Scientist
    Fredericton, NB