Azure Cloud Data Engineers med interesse for Data ...

Company:
Location: Danmark

*** Mention DataYoshi when applying ***

Er din store passion at arbejde med data i alle variationer, f.eks. IoT, GIS, billeder og lyd? Og har du lyst til at udvikle, automatisere, strømline og integrere datapiplines med den nyeste cloud baserede teknologi i et agilt leveranceteam? Så er det dig vi har brug for i Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 600 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Din rolle som Data Engineer
Du vil blive en del af Miljøstyrelsens dynamiske Digitaliseringsafdeling på 45 kolleger, hvor du til dagligt vil arbejde i Team Data og Analyse. Miljøstyrelsen har en cloud-first tilgang, hvor styrelsen, i tæt samarbejde med Danmarks Miljøportal, er i færd med at opbygge et datamiljø i MS Azure mhp. at udbrede og understøtte brug af Machine Learning, Kunstig Intelligens, billedgenkendelse mv. samt opbygge en IoT-platform til brug for overvågning af natur og miljø.

Som Data Engineer får du en central rolle i den fortsatte anvendelse og udbredelse af Miljøstyrelsens datamiljø. Udover at udvikle og produktionssætte dataløsninger, så vil du også skulle bidrage til at udstikke rammer og Best Practice for udvikling og forvaltning af løsninger. Vores mål er, at Miljøstyrelsens mange medarbejdere anvender både teknisk og økonomisk mest fordelagtige løsninger baseret på Azure Cloud komponenter.

Dit daglige arbejde sker i samarbejde med forretningsspecialister og projektledere i resten af styrelsens faglige enheder. Dine nærmeste kolleger i teamet består af Data Analytikere og Data Scientists.

Du kommer bl.a. til, at arbejde med:

  • Azure Cloud (f.eks. Data Lake Storage, Data Bricks, Data Factory, Synapse Analytics, Power BI) og API udvikling/integration.
  • At definere, opbygge og optimere data pipelines fra forskellige datakilder og levere det i en form, der kan bruges i analytiske processer.
  • At definere, opbygge og optimere datamodeller af forskellig kompleksitet med forståelse for standarder og standardisering.
  • Rådgivning af fagenhederne i valg af løsninger, funktioner, datamodellering m.m.
  • Bidrage til at definere og etablere standarder og Best Practice inden for dataarkitektur, automatiseret test og deploy, data- og begrebskatalog, m.m.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, fx Cand.Scient.dat, Cand.IT, MSC i Data Sciences, og at du er nysgerrig af natur på de nyeste teknologier, rammeværk og metoder inden for dataudvikling. Vi fokuserer på at løse opgaver sammen og lære af hinanden, og du skal derfor være åben for at lære nyt og naturligt dele din viden og erfaringer med dine kollegaer.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Brænder for Data Engineering disciplinen. Du er også nysgerrig på anvendelse af Machine Learning og BI til at skabe løsninger med brug af IoT-data, satellitdata, ortofotos ect.
  • Kan være drivkraft i udbygningen af vores Azure setup som bl.a indeholder Data Factory og Data Lake. Du har erfaring med SQL.
  • Har erfaringer med at arbejde med Azure Databricks el. andre data engineering teknologier og kan programmere i Python.
  • Har erfaring med etablering af dataflows og versionering af data i forbindelse med udvikling og idriftsættelse. Du kan opbygge dataflows i Power BI.
  • Kan holde mange bolde i luften og skabe et godt samarbejdsklima, og er løsningsorienteret.
  • Du er god til såvel skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling.

Det er en fordel hvis du har en Certificering inden for Azure Data Solution og har erfaring med agil udvikling.

Vi tilbyder
Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer, mulighed for at udvikle kreative projekter med udfordrende opgaver og faglig udvikling. Mulighed for at blive del af et hold med fokus på natur, miljø, teknologi og forandring. Vi sætter pris på godt samarbejde og har fagligt højt til loftet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være i Odense C, hvor vores hovedadresse er Tolderlundsvej 5.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Tina Malene Ørsted på tlf. 20 53 28 77 eller kontorchef Simon Wang Thellesen på tlf. 20 26 98 46.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest mandag den 22. februar 2021 kl. 12.00.

Vi planlægger at holde samtaler tirsdag den 23. februar 2021 via Skype.

Du kan forud for en evt. samtale blive bedt om at forberede en case.

*** Mention DataYoshi when applying ***

Offers you may like...

  • Miljøstyrelsen

    Azure Cloud Data Engineers med interesse for Data ...
    5000 Odense
  • Miljøstyrelsen

    Azure Cloud Data Engineers med interesse for Data ...
    5000 Odense
  • Ernst & Young

    Data And Analytics_Azure Cloud Data Engineer
    Bengaluru, Karnataka